AEROFIT

- test af nyt stemmetræningsudstyr

Af Thomas Valter

Da jeg i sin tid begyndte mit musikerliv, var der en ting, jeg havde det rigtigt dårligt med: Sang. Der gik flere år før jeg turde åbne munden over for publikum, og det var først da jeg på universitetet blev tvunget til det, at jeg for alvor begyndte at træne min sangstemme. Gennem hele forløbet tænkte jeg som så mange andre før mig: findes der dog ikke en maskine, som kan hjælpe mig med at træne stemmen, en maskine, der kan gøre mig til en bedre sanger? Hvis du spørger nu, er svaret Aerofit.

Ja, ja, ja, tænkte jeg, da jeg første gang hørte om Aerofit. Jeg vidste jo, at hvis man skal træne stemmen, så handler det om skalaer, vejr-trækningsøvelser, mavemuskeløvelser ks, ks, ks, og hvad jeg ellers havde været igennem. Men jeg fik monstrumet på prøve og blev overrasket.

Systemet
Aerofit er et system, der oprindeligt er udviklet til patienter med lun-geproblemer, f.eks. astma. Det er beregnet på at træne mellemgulvet (det, der kaldes diaphragma) og musklerne mellem ribbenene (de såkaldte intercostale muskler), og den grundlæggende idé bag Aerofit er, at man opnår en mere kraftfuld vejrtrækning ved gradvist at påføre åndedrætsmuskulaturen større og større belastning. Og det er lige præcist en kraftfuld og kontrollerbar vejrtrækning, man som sanger har brug for.

Systemet består groft sagt af to dele: en slags mundstykke og et manometer. Mundstykket består i princippet af to huller, som man henholdsvis suger ind og puster ud af. Ved hjælp af kapsler kan man ændre hullernes størrelse, og derved begrænse, hvor meget luft, der kommer ind h.h.v. ud, når man trækker vejret. Det hænger sådan sammen, at hvis éns luftveje bliver blokeret, tvinges man til at bruge mellemgulvet i vejrtrækningen, og netop brug af mellemgulvet er vigtig, når man skal træne stemmen. For at finde ud af, hvor meget belastning man skal starte med, skal man bruge det medfølgende manometer. Ved hjælp af et sindrigt system af slanger og væsker (det lyder altså mere brutalt end det er) kan man måle sig frem til éns udgangsindstilling. Man kan også ved hjælp af manometeret lære sig, hvordan man udfører øvelserne optimalt, og når man har lært det, kan man nøjes med at bruge mundstykket, når man træner. Selve øvelserne består i, at man i ca. 2 x 10 minutter dagligt trækker vejret gennem mundstykket, eventuelt med manometeret som hjælpetræner - man skal altså slet ikke synge, mens man træner. Langsomt som tiden går gør man hullerne i mundstykket mindre og mindre, og dermed belastes mellemgulvet hårdere og hårdere. Derved bliver det stærkere, og man får bedre støtte. Samtidigt trænes man også i koordinationen mellem åndedræt og ansats, og man bliver: en bedre sanger.

Mundstykket har to kapsler med huller til h.h.v. ind- og udånding. Efter-hånden som man skrider frem i træningsprocessen, skiftes dertil kapsler med mindre og mindre huller.

Virker det?
Ja, det gør det. På mig i hvert fald. Allerede den første gang, jeg prøvede systemet, kunne jeg mærke, at min vejrtrækning blev anderledes. Mit stemmeleje faldt en smule, og jeg havde større kontrol over vejrtrækningen. Jeg prøvede at tage mundstykket med på spillejob. Mellem numrene tog jeg et par hiv gennem mundstykket, og det gjorde et stort indtryk på mig (publikum stirrede bare måbende, hvad har de mon troet, jeg sad og lavede?!?).

Men systemet har åbenbart ikke kun virket på mig. Christian Poulsen fra Aerofit fortæller om en undersøgelse, der har fundet sted på Musikvidenskabeligt Institut i København. Her kunne 30 hel- og hal-vprofessionelle sangere vise bemærkelsesværdig fremgang hvad angår stemmeomfang (ambitus).
Mændene i forsøget fik efter blot én måneds træning (to x 10 min. dagligt) øget ambitus med i gennemsnit en lille terts, og kvinderne en fremgang på næsten en ren kvart i gennemsnit. Det er efterfølgende blevet vist, at også blæsere kan opnå større, åben og mere fyldig klang ved at træne med systemet.

Konklusion
Er du sanger - erfaren eller uerfaren - og har du mod på at bruge tid -ca. 2 x 10 minutter dagligt på at forbedre din stemme, skal du have fat i Aerofit. Systemet med manometer og mundstykke koster 845,-kroner, og hvis l er flere i sangere familien, kan l nøjes med ét manometer og så bare købe et ekstra mundstykke til kr. 425,-. Mere information: www.aerofit.dk eller Aerofit, tif. 35 85 50 56.